Bentonittens_egenskaber

Vandtætte løsninger 

Bentonittens egenskaber

Dantonits svar på de stigende miljøproblemer er løsninger af bentonit, hvor der hverken er brugt kemikalier eller tilsætningsstoffer til at opnå en høj tæthed. 

På vores højteknologiske fabrik i Odense forædler vi den rå bentonit, som vi udvinder i vores brud på Tåsinge. Bentonit er en særlig lerart, som absorberer vand og derved er meget tæt. Dette gør vores produkter ideelle til at forhindre forurening, nedsivning og beskytte områder mod ekstreme vejrforhold som skybrud

Alle vores produkter har et klart fokus på tætningsrelaterede opgaver, typisk ved større anlægsprojekter, såsom etablering af lossepladsmembraner eller anden form for arealsikring, f.eks. imod grundvandsflow, forurening mv.

På baggrund af myndigheds- og bygherrespecifikationer, kan vi designe en membran, der lever op til de skrappeste tæthedskrav.

Derudover leverer vi diverse tætningsmaterialer til brøndborebranchen til brug ved afpropning af boringer og brønde.

Bentonit - Vandtæt år efter år

Den altoverskyggende fordel ved at tætne med bentonit fremfor kunstigt fremstillede materialer er, at bentonitten forbliver fleksibel. Den følger undergrundens og naturens bevægelser hen over sommer og vinter, og den bliver derfor ved med at hæfte til tilstødende materialer, såsom beton.

Bentonit har en selvreparerende egenskab, som øger løsningens kvalitet og levetid. Det betyder, at hvis der går hul på den, vil den altid lukke sig sammen og forblive tæt igen. Og da bentonit er et rent materiale, forfalder det ikke, hvorfor vores bentonit-produkter holder længere og skiller sig positivt ud i forhold til traditionelle tætningsløsninger. 

For os er udgangspunktet den rå bentonit, og vi udvikler gerne nye, tilpassede løsninger på baggrund af specifikationer og krav.


SKAL VI HJÆLPE DIG?

Har du brug for rådgivning eller sparring til valg af den rigtige bentonitløsning, står vi altid til rådighed. Udfyld formularen eller kontakt os direkte på:

Ring mig op

"*" indikerer påkrævede felter